Junior Chamber International Tønder

leder- og ledelsesudvikling

  • Forside
  • JCI Tønder
  • Aktiviteter
  • Sponsorer
  • Komiteer
  • Medlemmer
  • Kontakt

Velkommen

Junior Chamber International Tønder er et forum for personlig udvikling samt leder- og ledelsesudvikling. Et godt uddannelsessupplement til din karriere.

Junior Chamber International Tønder er en del af Junior Chamber International Danmark, som er kendt og anerkendt som en lederudviklingsorganisation, der giver dynamiske mennesker mellem 18 og 40 år mulighed for personlig udvikling og forbedring af erhvervsmæssig kompetence i et aktivt samspil med andre. 

Læs mere på Junior Chamber International Danmark eller Junior Chamber International (verden)

Seneste nyt

JCI Tønder's facebook side:

http://www.facebook.com/group.php?gid=63127063928&ref=ts

 

29. september 2011 - ÅRETS SPONSORARRANGEMENT!

JCI Tønder inviterer hermed til et spændende arrangement/foredrag med Nils Villemoes, en kendt, sjov og berygtet foredragsholder, der vil lede os gennem aftenen.


Nils Villemoes er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
Igennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor.
"Ledelse vedrører os alle", siger han, "ingen slipper fri".

DATO: 4. OKTOBER 2011

STED: Hotel Tønderhus

TIDSPUNKT: 18:30 - ca. 22:00 

Citat fra Nils Villemoes nye bog omkring ledelse "Evnen til at forestille sig en bedre verden er første skridt i den rigtige retning.
Det er netop dét, vi forventer af personer, der leder. De skal gøre verden bedre, men vi skal selv deltage i projektet ved at tydeliggøre de forventninger, vi har."
Kom og få en hyggelig aften med JCI Tønder og Nils Villemoes.

 

Aftenen er planlagt således:
1)       Velkomst ved JCI
2)       Spisning
3)       Fra kl. 20.30 Foredrag ved Nils Villemoes – Led selv
4)       Tak for i aften ved JCI Tønder


 

 

22. marts 2011 - Foredrag med Ulrik Wilbek

JCI Arosia, der holder til i Århus, havde valgt at arrangere et åbent arrangement d. 22. marts 2011, hvor Ulrik Wilbek skulle holde foredrag på Handelshøjskolen i Århus. Dette valgte de, i samarbejde med deres sponsorer, at dele med resten af JCI Danmark, så de der havde lyst, kunne melde sig til.  

 

Ideen blev vel modtaget i JCI Tønder, og vi fik samlet 9 personer, der drog af sted i samlet flok til Århus tirsdag efter fyraften.  Ulrik Wilbek holdte et utroligt spændende foredrag omkring motivation og om at finde det indre drive. Vi kunne dermed høre, at han er meget mere end blot en håndboldtræner – han har mange flere talenter og leder sit hold som en virksomhed. Ulrik drog dermed også mange paralleller mellem sit håndboldhold og virksomheder generelt, og det var virkelig inspirerende at høre, hvilke iagttagelser han har gjort sig igennem en lang og farverig karriere. 

 Mange ledere og ansatte ville kunne blive beriget og finde motivation ved at deltage i et sådant foredrag.
Efter en helt fantastisk aften drog vi alle hjem kl. 22. Ulriks foredrag havde givet megen stof til eftertanke, og vi 9 fra JCI Tønder fortrød ikke, at vi havde taget os tiden til dette spændende foredrag.

 



  • Forgot your password?
  • Forgot your username?

| Junior Chamber Danmark | Junior Chamber International |

Copyright © 2012. All Rights Reserved.